Tur 1 – Mørke verdener

En tur igennem en bunker fra Anden Verdenskrig

Hundredvis af mennesker går dagligt forbi en grøn dør på stationen Gesundbrunnen uden at vide, at der bagved gemmer sig historisk autentiske rum. Man kan stadig mærke, hvor trist det var at være
tvunget til at søge beskyttelse i bunkeranlæggets trænge rum - lyden af udluftningsanlægget og bombernes hylen har været en urovækkende lydkulisse. I museet Berliner Unterwelten bliver der lagt vægt på bombekrig og luftbeskyttelse. Hvordan var det for civilbefolkningen at sidde under jorden i tætpakkede rum? Hvad skete der med Berlin efter krigen, og hvad kan man stadig i dag finde i Berlins undergrund af efterladenskaber fra anden verdenskrig?

Under rundvisningen kan man se billeder og fund fra underjorden, det tidligere regeringsområde, krigsskrot og andre efterladenskaber fra anden verdenskrig.

Derudover hører besøgende om andre spændende ting, der befinder sig, eller har eksisteret, i Berlins undergrund, såsom rørpost, bryggerikældre og kloaksystemet.

Indtryk